Top 5 mærkelige smagsvarianter

Top 5 mystiske smagsvarianter

Vi har før snakket om de sociale og helbredsmæssige fordele ved e-cigaretter i forhold til at ryge en almindelig cigaret. Men én af de ting, e-dampere nærmest tager for givet (og som almindelige rygere synes er ekstremt mærkeligt, indtil de selv prøver det) er muligheden for at udvide ens dampe-oplevelse med forskellige typer af smag. Blandt dampere går der nærmest lidt kammeratskab i at møde én, som også er vild med den æblevariant eller banansmag, som man selv har i sin e-væske.

Hvorvidt du er til cola, amaretto eller ananas, så er der en tilhørende smagsvariant, og det er stort set kun fantasien, der sætter grænser. Selvom Papajoe har e-juice i mange varianter, men vi vil dog gerne stille spørgsmålstegn ved, hvor godt fantasien i virkeligheden er som dommer – vi har nemlig samlet en top 5 over… atypiske… smagsvarianter, der virkelig må siges at være for folk, der er ude efter en meget specifik dampe-oplevelse. Man kan kun forestille sig, hvilke forstyrrede hjerner, der har tænkt “Ja! Det ville være fedt med denne her smag!” – men fred være med det.

Men her har du altså listen – det er fundet rundt omkring på nettet, primært på de amerikanske sites – og hvis det altså skulle friste alligevel og, ja, nærmest stik mod forventning, så er det altså ikke noget, vi fører i sortimentet her på Papajoe. Men hvis det er til nogen hjælp, så er her en dansk e-juice guide.

Top 5

  1. Ketchup

Ja, du kan få ketchup som smag til dit dampeapparat. Hvem kan ikke lide ketchup på sit fast food måltid eller på spaghetti? Fint, hvad siger du så til at fordampe ketchupen og derefter indånde den? Præcis hvor tør for ketchup skal man være, før man begynder at ryge den? Ja ja, selvfølgelig er det ikke rigig ketchup, man damper, men gad vide om e-væsken er tomatrød? Føj.

  1. Blåskimmelost

Man kan se reklamen for sig – “en e-juice tager den tid, en e-juice skal tage”. Men selvom ost er fint på pizza, lasagne og morgenbrød, så ved jeg ikke, om det var noget, jeg havde lyst til at dampe. Og så er det åbenbart en særlig slags. “Hvilken type ost siger du, at du har proppet i din? Nå, blåskimmelost. Så giver det hele jo mening”.

  1. Hvidløgsbrød

Jeg vil på ingen måde vide, hvordan man fremstiller smagen af hvidløgsbrød som rygevæske. Det kan ikke være information, der gavner mit liv. Måske hvis man, efter at have fået en pizza eller en lasagne, synes, at der manglede et pift hvidløg, kunne man jo fyre op for sin e-cigaret med hvidløgssmag. Næ, ikke hvidløgssmag – hvidløgsbrød-smag, hvilket nok ikke gør det lettere at suge.

  1. Popcorn

Vigtigt spørgsmål: Er det popcorn med eller uden smør? Hvis det er uden, er denne smagsvariant så ikke bare “salt på flaske”? Og hvis det er med, jamen så indånder du smagen af smør. Hurra for dig. Men hvem ved, måske virker det så godt, at det helt afløser skålen med almindelig popcorn til en filmaften? Du kan også spare penge ved at tage denne smag med i biografen – skynd dig, inden der kommer et e-cigaret forbud på offentlige steder 🙂

  1. Sort peber

Gad vide, hvor tit man nyser under dampning af denne væske? For mange er bare duften af sort peber nok til at få dem til at nyse, så hvis du indånder det i lungerne, kan jeg ikke se noget fantastisk komme ud af dette. Med mindre du altså er helt vild med sort peber “on its own” og ønsker et lager af det i flydende form.